Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Sommerferien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
borg er jo desuden garderet. Lad dem dog more
sig, lille Helene!«
Og de to morede, sig.
Han syntes virkelig godt om hende, og saadan
ganske varsomt at bane sig et lille Stykke Vej
ind paa forbudne Stier havde altid haft en
særegen Tillokkelse for ham. Han vidste jo, at han
altid havde haft Talent til i rette øjeblik at gøre
Tilbagetog. Ha,n saa med sin gennem mange
Aars Øvelse skærpede Sans for den Slags Ting, at
Valborg var stærkt paa Veje til at synes om ham,
men han gjorde sig ingen Samvittighed deraf.
Herre Gud, det var jo Sommerferie, og i den Tid
har man Lov at slaa sig løs, at flagre lidt, bagefter,
ja, saa kom Pligterne, Alvoret, Ansvaret!
Valborg nød Øjeblikket i fulde Drag uden at
gøre sig klart Rede for, hvad hun følte. Hun
vidste kun, hun var jublende lykkelig, og at hun
kunde have gaaet her ved hans Side i en
Evighed, og talt med ham og med korte Mellemrum
set op paa ham, vis pap, at møde dette underlige,
men saa smukke, smilende Blik. Nej, aldrig havde
en Mand set saadan paa hende!
De gik langs med Fjorden. Blank og stille
laa den i Eftermiddagssolen, et enkelt hvidt eller
rødt Sejl viste sig fra Tid til anden, og et Par
Maager kredsede langt ude med deres lange,
hvide Vinger. Til den anden Side laa høje, skov-
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
