- Project Runeberg -  Vildsomme veje /
90

(1890) Author: Vilhelmine Zahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Sommerferien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men nu var det noget helt andet, hun havde
gjort de tusinde Opdagelser med Hensyn til
sig selv.

Hun havde før haft sit Haar strøget glat op
fra Tindingerne, men nu havde hun faaet Øjnene
op for, at det var uskønt og nonneagtigt og
havde klippet sig Pandekrøller, der gjorde en
meget heldig Virkning. Dernæst var hun kommen
paa det rene med sig selv om, at lyse Farver
klædte hende bedst, og at hendes Holdning og
Gang var rædsom og trængte til at forbedres ved
stadig Opmærksomhed og Umage.

Nu saa hun sig prøvende i Spejlet og satte,
stadig nynnende, en stor mørkerød Nellike i sit
Haar. Men lige med et blev hun staaende
alvorlig og eftertænksom med Blikket fæstet paa
sin Ring.

Hun var opvokset i et meget tarveligt Hjem,
men havde haft Friplads i en af Byens bedste
Skoler, hvor hun havde gaaet sammen med
velhavende Folks Børn. Hun havde ofte gæstet
sine bedrestillede Kammerater og ønsket, at
ogsaa hun en Gang kunde faa det rigt, hyggeligt
og sorgfrit. Men det var der ingen Udsigt til.
Hjemme skulde der stadig spares og knibes, kun
brugte Skolebøger maatte hun købe. hendes
Kjoler skulde være af det allerbilligste Stof,
Fornøjelser var noget, der ikke kunde skaffes Raad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:51:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/zahlevil/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free