Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligheden, bliver føleligt, naar man selv staar kold
overfor en saadan Lidenskab. Da derfor Edith
mærkede, at Martha ikke var forelsket længer,
rystede hun graciøst Ansvaret af sine smukke
Skuldre, men dog som sagt ikke uden Savn, hun
havde baaret den Byrde saalænge, at den var
bleven en Vane,
»Hør, Martha,«’ spurgte Edith ovennævnte
Dag, »hvordan gaar det nu med Studierne?«
»Jeg er bleven fri for at læse til Artium,
Doktor Thomsen var saa elskværdig at forestille
Fader, at det var »alt for meget« for mig lille,
svage Stakkel,« svarede Martha muntert, dog uden
Spor af sin tidligere barnagtige Henrykkelse, naar
hun blev fri for noget, der kedede hende.
»Naa, tro mig, det var noget, Du kunde lide.
— Du har aldrig sværmet for at studere!«
»Nej, for det er saa kedeligt! Hvorfor skal
man trætte sig til ingen Nytte?«
»Nej, meget rigtigt, — naar man bedst egner
sig til at sidde som en lille Prinsesse og lade sig
forkæle af sin Papa og — maaske vente paa en
ung Riddersmand, der en Gang i Tiden vil
overtage samme rare Papas Pligter.«
Martha lo. Før vilde hun have følt sig sort
ulykkelig over Ediths Ironi, nu tog hun det med
gemytlig Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
