Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skinsygens Kvaler, naar andre talte med Edith, — og
det maatte hun ofte være Vidne til, — hun var
mest skinsyg paa Damerne og allermest paa de
unge Piger, Ediths jævnaldrende, — da en saadan
en Gang i Aftenens Løb lagde sin Arm om Ediths
Liv, syntes Martha, at det vilde have været hende
en Lindring at give vedkommende en Ørefigen.
Og da hun kom hjem, — ja Edith var ikke
ude af hendes Drømme den Nat!
Og næste Dag i Skolen overmalede hun sin
Kladebog med Vers til »Hende«, og alt imellem
kunde hun lægge Haanden over sine Øjne for
bedre at fastholde det smukke Billede og tænke
med et lykkeligt Smil: »Aa, hvor jeg elsker hende.«
Hun havde ingen at betro sig til, Moderen
havde hun aldrig kendt, hun boede ene med sin
Fader, som var Professor i Zoologi og ikke
interesserede sig for stort andet end sine Benrade og
udstoppede Fugle og troede, at han havde opfyldt
sine Pligter mod sin eneste Datter fuldtud, naar
han lod hende gaa i Københavns saakaldte bedste
Pigeskole, sørgede for, at hun gik godt klædt og
ingen Nød led. Han var meget venlig imod hende,
klappede hende paa Haaret, naar hun havde gode
Karakterer og sagde, at »det var Ret« og
forærede hende til Julen og hendes Fødselsdag et
eller andet Værk i Pragtbind uden at tage Hensyn
til, om hun var moden eller ej til at nyde det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
