Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sådan strandlinje for ancylustiden kunde der tillike ligge en forklaring
på en mere direkte indvandringsvei til det vestlige Norge fra Jylland,
da der under maximum av fastlandstiden turde ha været et forholdsvis
smalt bælte mellem Jylland og Kristiansandstrakten. Denne
indvandringsvei vilde både for mennesker og dyr ha git gunstige
betingelser; fremtidige forskninger burde rette sin opmerksomhet på
dette punkt. Jeg anser det överflödigt her at reservere mig mot,
at der lægges nogetsomhelst mere i disse uttalelser end rene
betragtninger. Der findes nok av hypoteser om norsk stenalder; jeg
skal ikke foröke deres antal unödigt.
Som resultat kan det altså uttales, at Vistefundet tilhörer ældre
nordisk stenalder, nærmere bestemt: övre Campignien,
kjôkkenmöddingernes tid.
I det östenfjeldske Norge er der for tiden ingen fund, der kan
direkte sammenknyttes med Vistefundet. Nöstvetgruppen, der er
samtidig med det, har ikke ydet noget större utvalg av
redskapsformer. Muligens kan den i det trondhjemske fundne avfaldsdynge
ved Stenkjær indirekte ha forbindelse med Vistedyngen. Derimot
kan ikke de fra Kjelmes i Sydvaranger fundne bensaker
sammenlignes hermed. De er minder om en östlig kulturkreds, der först
er efterlatt i jernalders tid.
Mange forhold træder ved Vistefundet for förste gang frem i
dagens lys. Særlig vækker de arkeologiske forhold spörgsmål,
som först fremtidige fund vil kunne besvare. Om Vistefundets
forhold til den vestlandske stenaldersgruppe Holeheien-Vespestad,
om indvandringsveie og kulturpåvirkninger vil först nye fund og
iagttagelser kunne gi besked. Först et större materiale vil være et
sikkert grundlag for studiet av spörgsmål, hvis besvarelse er
grund-læggende for opfatningen av norsk stenalder i det hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
