Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Skuffelser ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
garden, at den skulde beskytte ham mot den
„høifor-ræderske skare", og indskjærpet de unge soldater som en
pligt at skyte paa far og mor, om de fik befaling til det
I hele talen er der ikke en ny tone."
Uvilkaarlig spurgte alle forstandige mennesker hverandre
endnu engang: Hvad skal enden bli paa dette? Gaar det an
i længden, at utlandet, som ikke kjender og ikke kan kjende
tyske forhold saa godt som vi selv, og som derfor savner
de nødvendige betingelser for at bedømme vegten av de
keiserlige taler, staar i den tro, at Tyskland lever under
borgerkrigens tegn? Bør det ikke bringes paa det rene,
hvorvidt rigsdagens flertal sanktionerer keiserens optræden
— hans verdensanskuelse, hans Weltpolitik, hans
impulsive forsøk paa at præge den offentlige mening med sin
suveræne vilje ? Hvis rigsdagen gir ham sin tilslutning —
vel, saa sitter han der i kraft av en ret, og ingen kritik
skal beskjæftige sig mere med ham. Hvis ikke, maa vi
vende tilbake til den tidligere praksis fra Wilhelm den
førstes tid, da der altid stod en ansvarlig autoritet bak de
keiserlige ord.
Udmerkede almensætninger, som man senere engang tok
en kraftanstrengelse for at gjøre til virkelighed. Men
foreløbig var der ingen, som vovet at ta det første skridt — et
karakteristisk vidnesbyrd om langmodigheden i tysk politik.
Imidlertid var der indtraadt en meget vigtig forandring
i statens høieste embede.
Rigskansler fyrst Hohenlohe var i oktober 1900 traadt
tilbake fra det offentlige liv i den høie alder av 81 aar.
Hans sidste store seier i rigsdagen var vedtagelsen av
flaateloven, som gik igjennem 12. juni s. a. med 201 mot
106 stemmer. Ved denne leilighed holdt rigskansleren
en tale, som for et enkelt punkts vedkommende formet
sig som en indirekte protest mot en officiel opfatning.
Som bekjendt er det forlængst blit en trossætning i
Tyskland, at det er keiseren, som har vakt flaateinteressen
tillive i det tyske folk og tilslut baaret seiren hjem trods
nationens kortsyn og vrangvilje. Vi har i det foregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
