Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
bygningstekniken utvikler sig med rivende fart verden
over, og fremragende chefsingeniører med originale idéer
er i virksomhed i de store mariner, ikke opstaar en eneste
genial skibsbygningsingeniør i Tyskland. Initiativet stivner
i skyggen av denne frodige alvidenhed.
Paa samme maate som han vil mestre alt det tekniske
og øve sin bestemmende indflydelse paa materiale og
utstyr paa trods av den bevilgende myndighed og
marinedepartementet — vil han ogsaa ha menneskematerialet i
sin haand. Ved begyndelsen av sin regjering — siger
han i en av sine taler — fandt han „en marine, hvis
fortræffelige materiale i retning av officerskorps ikke havde
den fulde følelse av, at den var et absolut tilbehør til den
aller høieste krigsherres person". Men allerede inden
jubelaaret er dette forhold ændret i en utstrækning, som
vækker hans høieste tilfredshed.
Overfor sine marinerekrutter fører han et sprog, som
mere minder om midnatsmonologen i „Faust" end en tale
til unge mennesker.
„Den naadige Gud og jeg har hørt eders ed . . . Eden
er hellig, og hellig er stedet, hvor I sværger den. Det
viser alteret og krusifikset. Det betyr, at vi tyskere er
kristne, og at vi altid først gir Gud æren i alle vore
gjøremaal. .. Likesom jeg som keiser og hersker gir
al min gjøren og tragten hen for fædrelandet, saaledes
har ogsaa I den forpligtelse at gi hele eders liv hen for
mig. Thi I har svoret eden som kristne. I gaar nu ind
i en tid, da der stilles store krav til tjenestens alvor . . .
Tænk da atter paa, at I er^kristne. Tænk paa eders
forældre — paa mor, som lærte eder Fadervor."
Men far og mor, som sitter hjemme og fra aar til
andet læser disse besværgelsesformularer, er ikke oplagt
til at ta dem altfor høitidelig. Pedanteriet gror frodig
om den keiserlige marine, og paa bakgrunden av eden,
alteret, krusifikset og tjenestens alvor lyser de merkeligste
blomster.
Men ikke det alene. Nationen staar ogsaa usikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
