Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familier omkring i Bygderne gjemmer vistnok et
lyst Billede i sin Erindring af den livlige, venlige,
fordringsløse, forstandige Mand. Ja enhver, der
tom i Berøring med Wexelsen, kom snart til at holde
af ham for hans smukke Syn paa Livet, for hans
kjærlige, deltagende Hjerte og for hans Offervillighed.
Wexelsen var meget flittig, saavidt hans Kræfter
tillod, men da han var meget svag, maatte han som
oftest arbeide under et økonomisk Trykt, og dog var
aldrig hans Haand lukket for den trængende, hans
Dør altid aaben for Slægt og Venner, der trængte
hans Raad eller Hjælp.
Naar Wexelsen om Morgenen sad med sin Pibe
og saa udover Kurefjorden, Sørfjorden eller
Spirillen, kunde han mange Gange være lidt uvis, om
han skulde tage Pensel og Palet eller blot nyde det
smukke Sceneri foran sig; hans Arbeidsiver seirede
dog snart, og naar han saa satte sig til Staffeliet,
saa snart hans Følge, at han nu var paa sin rette
Plads, — hvor sand og naturtro fandt de ikke hans
Opfatning og Gjengivelse af Fjeld og Knauser, af
løvklædte Lier, af Bækken, der skyndte sig forbi, af
den muntre Arbeidsflok paa Engen, af Solstreif og
Stemninger og den yndige Sø, som ogsaa paa sin
Maade kunde opfatte og gjengive det hele saa smukt.
„Aftenpostens" Kunstkritiker slutter sin Artikel: „Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
