Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VENEDIGS MELANKOLI. 191
Venetianere og skabte Byens Magtstorhed og Rig-
dom, og det var meget uromantisk, meget natura-
listisk Fejren af Livet, som byggede dens Paladser
og malede dens Billeder. Og selve dette Farvernes,
Pragtens Venedig, de maleriske Kanaler, de farve-
straalende Bygninger, de berømte Lysvirkninger —
hvor lidet finder man i Grunden af dem nu? Er.
de ikke bleven svært forgyldte i de gamle Kunst-
neres Fantasi, saa er virkelig (flansen gaaet godt
af med Tiden.
»Her er saa melankolsk", siger min Sicilianer-
inde. Netop dette ligger i Stadens Liv inderst
inde. Jeg stod igaar Aftes paa en Bro over en af
de snævre Kanaler; jeg havde fulgt en Landsmand,
der skulde afrejse, ned til Gondolen og saae den
nu lydløst glide hen i Mørket, igennem den trange,
dystre Gyde. Det var næsten Nat, og man saae
kun det mørke Vand blinke i sit dybe, smalle Leje
mellem Husrækkerne, som i deres skidne, ujævne
Stejlhed ligne Klippevægge. Ingen Lyd uden Aarens
Pladsk i Vandet; den sorte Gondol med Baad-
førerens høje Skygge skimtes kun i Omrids, og nu
drejer den og glider om i en Sidegade og for-
svinder. Det var, som saae man Karon føre en
Sjæl henad de skumle Vande ned til Dødens Rige.
Og jeg forstod med Et saa tydelig, hvor underlig
knugende og hjemløst Livet maa være følt herinde
i denne Kanalstad, der er kastet ud fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
