Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 PAA VOLDEN.
oppe paa den grønne Fæstningsvold, som omgiver
Byen, ser man til den ene Side ned i smaa Haver
— thi en Tredjedel af Byens Areal er Haver —
dér gaar Borgermanden og graver, Konen ligger
og luger; Vinrankerne ere alt bundne op, men
Elmetræernes Grene blive savede, der plukkes
Ærter og samles Kartofler; Smaabørn løbe og
lege, den mindste i Gangstolen bliver ikke ked af
at tage Grus op med den ene Haand og lade det
løbe mellem den andens udspilede Fingre. Til den
anden Side ser man ud over det vide aabne Mark-
land: de unge grønne Sædfelter, det sorte Pløje-
land, hvide Landeveje, graahvide Bønderhuse eller
Landsbykirker. Inde fra bæres muntre Skrig op
til En fra de legende Børn; ude paa Vejen ramler
en Møllervogn af Sted, og det lille flinke Æsel
vrinsker under Løbet med den underlige, halvt
klagende, halvt træagtig klaprende Stemme. Skild-
vagten spadserer flegmatisk frem og tilbage, og i
Voldskræntens høje Græs søger et Kærestepar at
være i Fred for Uvedkommende.
Det er stille lysgraa Luft i blegt Formiddags-
lys. Vaaren er iaar saa forsinket hernede, at
endnu i Midten af April Forberedelserne til Som-
merens Fest endnu paa langt nær ikke ere færdige.
Himlens Forhæng er endnu ikke endelig trukket
til Side — hernede betyder jo Sommer først og
fremmest evigblaa Himmel; og paa Markerne og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
