Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÆSTUM. 125
— Tak! jeg havde allerede været deroppe, —
i Regn og Taage og alendyb Sne, gennem Skyer,
der føltes som en prikkende Regn, og gennem
trillende Askegrus, opad den sorte Lavatop, hvor
Vinden isnede og Foden gled — indtil man saae
det gule og røde Svovl stænket ud over det Sorte,
hørte Bjergets dumpe Stønnen som mægtige Stempel-
slag, og endelig i den tætte Taage førtes dødstrætte
hen til et dampende, mørkt Svælg, som slyngede
Smaastene op og udsendte en kvælende Os ..
. nLigemeget", sagde min flegmatiske
Svaber, ,jeg kan dog sige i Stuttgart, at jeg har
været paa Vesuv" ....
Men næste Morgen gaar Farten ud til Pæstum
— den yderste Station paa min Rejse. Der staar
paa en aaben, grøn Eng ude ved det blaa Hav det
gamle Neptunstempel. Gudens Billed er ikke mer,
og Byen udenom er længst jevnet med Jorden af
Saracener og Normanner; hele Egnen er forladt
for sin Usundhed. Men hver Morgen Aaret rundt
sætter Landtoget et Par Passagerer af paa denne
øde Plet, og for dem er det som en Aabenbaring
fra Grækenlands Morgenluft og Odysseens blaa
Hav, og de synes at se Scenen, da Telemachos
og hans Mænd lande ved Pylos” Strandbred, hvor"
Nestor og hans Folk holdt Offringer til Poseidon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
