- Project Runeberg -  Fra Italien. Indtryk og stemninger fra en rejse /
36

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 PAA DEN ANDEN SIDE.

— Endnu er jeg — her i Locarno, paa Lago
Maggiores Nordside — i Alperne og ,fri Alpaland";
forleden Morgen havde alle Bjergene omkring Søen
Sne paa Toppen.

Alligevel — jeg er ,,paa den anden Side".
Henover den vildt forrevne Bjergskrænt, hvorunder
jeg ligger, slynger sig det yppigste Smaakrat af
Klematis, Bregner, Brombærranker, Vedbend, paa
Vejen er overalt strøet nedblæste Kastaniefrugter, der
ligne smaa grønne Pindsvin, og udover den lave,
hvide Kalkmur hænge modne Drueklaser fra Vin-
"haven indenfor. Længer henne ad den hvide, sol-
bagede Vej driver en Bonde sit Æsel afsted med
Eder i det skønne ,si" Sprog, langs Bækken
vasker en sladrende Hob barbenede Piger og Koner
Linned, og det jubler i mig i et væk: ,det er da
sandt, er virkelig sandt" —— alt det, Malerne have
skildret og Digterne sunget og Rejsende fortalt fra
Italien, — saa længe indtil Landet var bleven for
En til et Slags konventionelt Poesibegreb, hvis
virkelige Eksistens man i Grunden saa stille betviv-
lede. — ,,Det er virkelig sandt".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvitalien/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free