- Project Runeberg -  Fra Italien. Indtryk og stemninger fra en rejse /
28

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 FLODERNE.

ere de Veje, ad hvilke man slipper igennem. Man
følger en Flod opad til dens Kilder paa Bjerg-
ryggen og herfra en anden nedad, der gaar til den
modsatte Side. Saaledes have Floderne — lige
fra salig Ninives og Babylons Dage — været Kul-
turens Bærere og Vejvisere; Floderne er det ogsaa,
der repræsenterer Livet i Naturen, uden dem er
et Landskab dødt og trøstesløst. Opmærksomt at
følge, hvørledes en Bjergflod saaledes bryder sig
Vej ned mod Sletten — det er i Billede at studere
Menneskeviljens Kamp med Livet. Hvor mange
Gange har jeg ikke spadseret op — Dage igennem —
ad slige Bjergdale, med høje Fjeldsider omkring
og en brusende Fos i Dalens Skød. Hele denne
Hulning, hvor nu Mennesker bygge og bo og
Kvæget græsser paa grønne Enge — det er
Frugten af den travle Flods aarhundredlange, ud-
holdende Arbejde! Hvor den endnu virker ufor-
trødent dernede i Bunden! Ganske gulgraa af det
Ler, den har oprodet, det Fjeld, den har smuldret;
Lejet ganske opfyldt af Sten, den har rullet ned.
Her har den furet sig en magelig Seng; der stem-
mer den sig op, til den har samlet sig Kræfter til
at sætte over et mægtigt Klippestykke, som ligger
i Vejen; hist undergraver den langsomt et andet,
som i sin døde Selvsikkerhed ej aner sin Fare, og
her bugter og vrider den sig for at komme uden
om. Jeg husker fra min Naturhistorie, at der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvitalien/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free