Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 PAA FODTUR.
jætter Gæstgiveri . . . Det kan jo højst være 5
Kilometre herfra.
Atter gaar det godt fremad en Stund; Enig-
heden er genoprettet gennem fælles Forbandelser
over, hvorledes Civilisationen vanhelliger Naturen;
snart er der intet Vandfald, uden at det er elek-
trisk belyst, intet Bjerg, uden at det har sin Re-
stauration paa Toppen.
Imidlertid mærke vi dog med Tilfredshed, at
Egnen virkelig nu er vildere, alt som vi nærme
os Flodens Kilde og Bjergets Ryg. Men hvad er
det, der ruller? Nu have vi vistnok Tordenen i
Hælene paa os. Nej! maaske var det Flodens
Dur. Men vist er det, at Skyerne trække sammen,
og Luften er lummer trykkende. Og vi, som
skulle over Bjergtoppen ... Vi skulde maaske
dog heller have taget Kellneren til Naade...
Heroppe afløses Granskoven af Lærken; dens
tynde, sparsomme Naalegrønt og dens lavgraa
Stammer minde om de lavere, fattigere Plante-
former, om Ulvefod eller Padderok; højtidelig suse
Kronerne heroppe selv i det stilleste Vejr. Men
nu slippe ogsaa Lærketræerne; oppe paa Bjerg-
ryggen er der bare Græs og Lyng og Sumpe.
Uvejret nærmer sig, nu høres tydelig fjern Rullen,
og vi begynde at tvivle, om vi ere paa rigtig Sti.
Men da det saa igen gaar lidt nedad, og vi
" gennem ensomt dyster Granskov naa ud og træffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
