Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 , VETLE VISLIE
prest, — jeg afbrød ham ikke, skjønt jeg syntes at det
havde overordentlig lidet at gjøre med mit «tilfælde».
— Jeg er ikke enig med Dem, herr doktor, sa
jeg, da han endelig slutted. Men jeg er kommen
her for at vide, hvordan jeg skal bære mig ad, for
at mine nerver kan komme i orden igjen . .
— Tja, sa han og trak paa skulderen. Paa
dette omraade ved vi saa lidet endnu ... den evne
De har faat under Deres sygdom, blir De kanske
aldrig kvit. Hvad De trænger er ro, først og fremst
rent ydre ro til at bearbeide ;Deres indtryk, til at
samle Dem om det som for Dem er det væsentlige
i livet. Da vil alt det andre bli Dem saa smaat, da
vil det bli Dem omtrent ligegyldigt, hvad menne-
skene tænker og taler om Dem. De maa med andre
ord vænne Dem til at se lidt mere overlegent paa
forholdene, lidt større og dybere ... Vi har intet
universalmiddel hverken for Dem eller for andre
misantroper i lignende forfatning, — det er kvak-
salvere som siger det. Jeg tror De vilde ha godt
af at komme bort fra byen allerede nu paa for-
sommeren ... til et sted hvor det er ren luft, og
hvor De ikke let træffer mennesker som bringer
Dem i oprør ... helst til en bjergegn .. . og saa
kan vi tales ved til høsten!
— — — Saadan gik det altsaa til, at jeg kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
