- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
11

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Afsnit. Berings første Rejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enten at blive forfremmet til Kaptajn af 1. Rang eller at faa
sin Afsked. Efter en meget lang Forhandling og tiltrods for
at Apraxin gjentagende undslog sig for at underskrive
Demissionen, fik han dog samme, og trak sig tilbage til sit Hjem i
Viborg i Finland[1], hvor han havde en Ejendom, og —
formodentlig af Hensyn til Byens skandinaviske Præg — helst
opholdt sig. Medens disse Forhandlinger stode paa, opholdt
Czaren sig i Olonez, men nogen Tid efter meddelte han
Apraxin under en Gudstjeneste, at Bering atter skulde træde
ind i Flaaden og med den krævede Forfremmelse. Dette
skete i August 1724, og nogle faa Maaneder efter var Bering
udnævnt til Chef for den første Kamtschadalske Expedition,
hvis Hovedformaal var at undersøge, om Asien og Amerika
vare landfaste med hinanden[2].

*


II.



Udrustningen af dette Foretagende var en af Peters sidste
Regeringshandlinger. Fra Dødslejet satte hans Energi endnu
de Kræfter i Bevægelse, der i den følgende Menneskealder
skulde erobre en ny Verden for den menneskelige Viden;
først i det Øjeblik, den slukkedes, naaede hans Kæmpeaand
Sibirien, men Stødet virkede da ogsaa i et halvt Aarhundrede,
og Resultaterne maa endnu fremkalde vor Beundring. Han
lededes af Byttelyst, af sit friske, noget barbariske Videbegjær

[1] Horsens Byes Skifteprotokol 1719—25. S. 223 flg.
[2] De bedste biograf. Notitser om disse Afsnit af Berings Liv findes i
V. Berch: De første russiske Admiraler. II. S. 202 og i: Russernes første
Sørejse. 1823. S. 90 o. m. a. St. Bering blev ikke valgt direkte, men Apraxin
bekjendtgjorde Kejserens Hensigt og opfordrede de Marineofficerer, der havde
Lyst til Rejsen, til at melde sig. Ifølge det hydrogr. Departements Memoirer
(Zapiski). 9. B. S. 208 valgtes Bering efter Anbefaling af Sievers og Senjavin,
men Weber fortæller, at Bruce til ham havde ytret, at han havde foreslaaet
Bering til Expeditionens Chef. Weber: Das veränd. Rusland. III. S. 160.
Nouvelle Bibleothèque Germ. XIII. S. 54.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free