Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
dagen derefter. Nei, ikke paa længe. Dikke
derimot ringte op til hende. — «Har du slaat op
med mig nu?» spurte hun. — «Neida,» svarte
Kirsten. — «Ja, saa stikker jeg bortom ikveld da,
— som snarest.» — «Det var snildt av dig.»
Dikke kom, og de sat paa to retryggede stoler
og underholdt sig høflig og formelt med hinanden.
Kirsten ventet paa at Dikke skulde begynde at
glippe med øienlokkene, og Dikke ventet at Kirsten
skulde dratte ned fra sit høie stade, men begge
ventet forgjæves. — «Adjø og tak for ikveld, det
har været saa rasende hyggelig,» forsikret Dikke
da hun gik. «Adjø, adjø,» smilte Kirsten med
haanden paa hjertet eller deromkring, — «og kom
snart igjen... Og saa laa de begge to om naften
og fældte et par melankolske taarer, saa rasende
hyggelig hadde de hat det.
En ukes tid efter møtte de hinanden paa
gaten. «Svært saa sjelden jeg ser dig,» indledet
Kirsten. — «Gid, ja jeg vet ikke hvordan det er,»
lo Dikke, hun hadde en iøinefaldende grøn hat
med maakevinger paa begge sider, — «men jeg
har været optat evig og altid. Søndag hadde vi
saadan litt kos i anledning en anledning i pensio-
natet, tirsdag var jeg paa kino med Jonassen.
Festlig program, har du set det? Og igaar
var jeg hos Bismer og Alexandra. For et be-
daarende litet hjem, du. Nu vil jeg gifte mig
snart. Og Alexandra . . .»
Ja, Alexandra. Dikke la ut. Hun var saa
indtagende, det sa alle. Absolut byens første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
