Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
var borte paa en rekreationstur. Stakkars, stak-
kars liten. Jeg saa Dem for mig med det uttryk
De hadde under arbeidet med en vanskelig teg-
ning, et træt og haabløst uttryk. Om eftermid-
dagen gik jeg op til Deres forældre for at skaffe
mig fulde oplysninger. I entræen hang, ensom og
forlatt paa knaggen borte i kroken — en hvit
skindlue, litt haabløs i uttrykket den ogsaa. For
det syn vilde jeg helst være spart, det etset sig
ind i mit blod med hele sin hær av idéforbindelser.
Om kvelden hørte jeg pludselig et navn jeg
næsten hadde glemt — Jonassen — lektor Jonas-
sen, præsenterte en. Hvem er det? spurte jeg
Bismer underhaanden og fik endel oplysninger.
Siden kom jeg tilfældigvis, — nei, ikke tilfældigvis,
forresten — ved siden av ham. — De hr. Falsen,
sa jeg, trives De bra her i byen? Jonassen, rettet
han. Selvfølgelig heter De Jonassen, bukket jeg
undskyldende, — det var bare en idéassociation
som et øieblik forvirret min hjerne.
Hele aftenen talte vi sammen — frygt ikke! —
om nøitrale emner. En stor egenskap har han
fremfor andre, han mestrer til fuldkommenhet den
kunst at høre paa. Da vi gik, fulgte jeg ham
hjem, sa at jeg vilde avlure ham hans væsens
hemmelighet. Efter det kunde han jo ikke tvile
paa at jeg var fuld.
Derefter fulgte episoden i Kristiania som De
nu sikkert kan forklare Dem selv.
De hadde forandret Dem paa de par maaneder
siden vi sidst saaes. Ikke saa meget i væsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
