Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
røde, levende traader som bandt hende smertelig
til et fremmed menneske, og alt hvad hans var.
Hun vilde bli let som luft, — hun kjendte det
allerede under koncentreringen om fanken — hun
vilde boble op og drive avsted, uhindret av alt
og alle. Ingen angst for at mishage, ingen reage-
rende anger over misgrep kunde længer hake hende
fast.
Nei, væk med alle disse vanvittige forestil-
linger. Hun vilde sove. En, to, tre, fire, fem,
seks, syv, otte, ni, fi, elleve — — —
End om hun stod op og la sig flat utstrakt
paa gulvet. Iskoldt og haardt vilde det trænge
sig indpaa hende.
Eller om hun listet sig gjennem gangen og ut.
Ingen vilde høre den bløte lyd av bare føtter.
Utenfor laa dyner av hvit, hvit sne og ventet paa
hende, og hvis hun kastet sig bakover — slik —
med utbredte armer, vilde hun synke uten stans,
en deilig glidende flugt nedad; maaske — —
— Gud i himlen bevar min forstand. Hun reiste
sig forvildet op og foldet hænderne.
Hys! |
Der var nogen utenfor døren, nogen som pus-
let ved haandtaket og vilde ind.
I ett nu var hun med hodet langt under teppet,
begge hænder holdt hun fastspikret over ørene,
forat duren indenfra skulde overdøve alle lyder.
Men puh — det blev kvælende inde i dette
hylster av føi med varmen fra et spændt legeme.
Den forvredne stilling var ikke til at utholde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
