Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
strøk gjennem hende. Da hun kom hjem, gik hendes
gang direkte op paa loftet, hvor kassen med skole-
bøkerne kom frem. Hun kunde jo studere med
sig selv, hun vilde begynde selvsamme aften. Og
med passeren i haanden satte hun sig fil, men det
blev ingen konstruktioner, det blev bare ord.
«Om du har en prydhave og en kjøkkenhave til
dit hus,» skrev hun, «og du lar den første for-
falde, merker andre det; men naar din kjøkken-
have, hvor nytteveksterne gror, blir forsømt, merker
du det først og fremst selv. Ti der er næringen
som betinger liv — — —.» Saa langt kom hun.
Da ringte det i telefonen, en invitation naturligvis.
Passeren og geometrien havnet paa dypet av en
skuffe, mens Kirsten selv hastet til klæskottet
i raadvilde funderinger. Skulde hun ta den grønne
silkes, eller simpelthen den blaa cheviot?
Undertiden grep hun sig i at misunde ven-
inderne deres ufrihet. Dikke f. eks. hadde kon-
tortid fra g—2 og 4—6, og naar Kirsten spaserte
paa strøket om formiddagen, kunde hun langt inde
i de mørke kontorerne fil Hansen & Wingaard
skimte hendes lyse haarpurr over pulten. Engang
Dikke var alene, lukket hun vinduet op for at
faa sig en prat. — «Stakkars dig!» sa Kirsten for
at si noget, — «jeg synes solskinnet herute maa
erte dig op i raseri» Men da blev Dikke med
ett reservert og fornem og lot falde en liten, spids
bemerkning om dagdriveri. Adressen var fydelig.
Vel, vel, tænkte Kirsten, nikket kort og fort
og gik.
oase Te Gen en –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
