Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
— Tysss —, hvisket enebærbusken bak hodet, —
jeg skal ikke si det til nogen, tysss! Men blære-
fangen var ikke saa hemmelighetsfuld. — Han
kommer! sa den høit og avgjort, — kommer,
kommer, kom—mer. — Ha, ha, ha, lo bølgerne i
smaahikst, — han kommer. — Hvem da? spurte
nordvesten, den kom saa nysgjerrig strykende ind-
over. Enerbusken gjorde tegn til myrulden, og
myrulden svaiet og nikket med hodet. — Vil ikke
si det, vil ikke si det.
Længer ut paa formiddagen, da det blev vel
hett i solen, fartet hun rundt paa øen for at finde
blomster. Nede blandt græsset paa bunden av en
fjeldspræk var det rødt av vildnellikker. Dem hadde
hun aldrig set før, og hun satte sig ned paa huk
av bare iver for at faa alle med sig, og var midt
inde i en samtale med dem før hun visste ordet
av det. — Er du lei fordi jeg plukker dig? spurte
hun en stor, biussende én. — Ikke nu længer,
hvisket denne og nikket over mot en avblomstret
stængel ved siden av — ikke nu længer. — End
du som staar saa lunt og hyggelig? Hun strakte
sig bort mot en liten bortgjemt avsats. — Aa,
pluk mig, bad den, — jeg er saa alene. Snart
hadde hun hele haanden fuld. Bare én stod igjen,
en som hadde mistet flere kronblade. — End du?
spurte Kirsten og kom i tanker om at det var
synd at forbigaa nogen. Men den nikket bedrøvet
paa hodet til svar. — Jeg er for gammel og skrø-
pelig til at reise med dig. Og saa lot hun
den staa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
