Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
igjen, lænte sit hode træt mot vindusposten og
stirret op i æteren, som lignet matte slør, det enc
spændt over det andet.
Hun kvakk til ved at høre stemmer som hun
kjendte. I hast arrangerte hun sig, lot utringningen
litt skjødesløst tilfældig gli ut paa skulderen og
satte sig hensunken som i drømme . . .
Det var Norbø og Jonassen. Hun kdaget dem
ikke før de var like utenfor. Aa—h! De skræmte
hende saa frygtelig . . >.
«So jung und morgenfrisch.» Norbø lænte sig
ind i hækken og tænkte beklagende paa sin kones
skuldre som han i al hemmelighet hadde sammen-
lignet med et omviklet cykkelstyre.
«Ja, den ungdommen!» forundret Jonassen sig.
«Her gik Norbø og jeg gjespende og aldeles be-
satte av den ene tanke: at komme 1 seng, mens
De sætter Dem til at drømme. Slikt gjorde vi
ogsaa engang, ikke sandt, Norbø? Livet blir saa
prosaisk og hverdagslig naar man blir gammel,
frøken Skaugaard.»
Norbø fortsatte med sine tyske citater. Im
wunderschönen Monat Mai als alle Knospen
sprangen, da ist . . . .» Han gav sig til at snuse:
«Konvaler?»
«Blaaveisene mine er visne,» sa Jonassen, til-
synelatende umotivert.
Før nogen fik suk for sig, slængte hun benene
over karmen, hoppet ned og gav sig i en rasende
fart til at plukke hvad der fandtes av blomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
