Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
— «saa vilde og friske, — men vi maa faa noget
at sætte dem i.» Han tænkte sig om. Kirsten
foreslog vandglasset. «Nei,» sa han og kom i tanker
om noget, gik bort til sekretæren og fandt frem
et sølvbæger. — «Præmie?» spurte Kirsten for-
undret og læste indskriften. — «Ja, det var en-
gang i mine studiedage. I langrend.» — «Er De
flink paa ski ogsaa? De kan da alting.» Hun
saa stort paa ham og heldte vand fra vaske-
vandsmuggen over 1 bægeret.
Hun lo pludselig mens hun stod og ordnet
blomsterne. — «De har visst ret i det De engang
sa om at jeg var ærgjerrig. Jeg kommer til at
tænke paa den tid jeg var liten og gik i skogen
med veninderne for at finde de første blaaveis,
før det endnu var blit mange av dem. Hvis jeg
saa blev ræd for at de andre skulde faa flere end
jeg, begyndte jeg altid at be. Gud, tigget jeg,
la mig bare finde én til, og fik jeg saa mit ønske
opfyldt, bad jeg: kjære Gud la mig finde enda
én. Og hvis det allikevel gik traadt, lot jeg som
om jeg først da opdaget min egoisme og bad:
kjære, kjære Gud, la os allesammen finde nogen
flere.»
Han lo. — «Ja, det ligner Dem. Forresten
et typisk eksempel paa den menneskelige inkonse-
kvens. Tro paa en alvidende og almægtig, men
allikevel i det længste forsøke at lure ham.»
«Netop slik er det. Men hør nu, da jeg blev
ældre, hadde jeg det paa en anden maate. Det
gjaldt ikke længer at finde de fleste, men at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
