- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
43

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KØBENHAVNS NY RAADHUS

43

Aaret efter — det var i 1888 — debuterede han med den kvindelige Figur
»En Skibbruden« (Aalborg Musæum), hvis første Skitse var flere Aar gammel, og
hvis Emne var fremgaaet af den Art personlige Oplevelser, som en ung Kunstner
aarevis kan gaa og ruge over, før han faar produceret sig fri.

Der blev lagt Mærke til Værket, og Aaret efter kunde Bundgaard for det
Raben-Levetzauske Legat og for Penge fra Udstillingsfonden rejse til Paris, hvor han en
Maanedstid gik rundt i stum Undren. Da han kom tilbage, maatte han en Tid i
Tjenesten som Marinesoldat. Ude paa Holmen vil endnu findes nogle
Gallions-figurer, et Par Valkyrier, som blev støbt men ikke brugt til Panserskibet Ivar
Hvidtfeldt — det var Bundgaards væsenlige Offer paa det militaristiske Alter. Fra
dénne Periode stammer forresten de første Udkast til de to senere
Springvands-skitser, »Gefion« og »Havfruen«, for hvilke han i 1890 fik begge de Præmier,
Frederiksberg Kommunalbestyrelse havde udsat. Men det gik her, som det jo altid
gaar herhjemme, at der bliver ingen Brød af den Dejg, vi slaar op. Endnu har
Frederiksberg Runddel ikke faaet sin Fontæne, og der vil vel gaa baade Vinter og
Vaar, inden Københavns Kommune udfører Bundgaards paany præmierede,
stor-slaaet stærke »Gefion« — om det nogensinde sker.....Hvilken trøstende
Tilværelse for Kunstneren!

Samme Aar drog Bundgaard for bevilgede Statsmidler og et Par Smaastipendier
paa en to Aars Rejse til Udlandet, til Italien og Frankrig, Paris især, hvor han
gjorde flere Arbejder, bl. a. »Lygtemanden«, der blev udstillet paa Salonen og
senere solgtes paa Chicago-Udstillingen til en amerikansk Dame, endvidere
»Graveren« — en jydsk Bonde paa Brakmarken — der er udført i sort Ler, og »Heden«,
en Kvindefigur i overnaturlig Størrelse, der ligger fladt henstrakt; Ryggens og
Nakkens Linjer symboliserer Jden jydske Hedes langelige Drag, Blikket er roligt
vidtskuende og Hænderne lagt fast og energisk sammen — en Skikkelse af stor
og kraftig Skønhed og saa dejlig dansk, at den snarest burde komme ud over det
forgængelige Ler, hvori den er skabt.

Fra denne Rejse kom Bundgaard hjem i 1893 og gjorde straks »Zions Datter«,
en sammenbøjet Kvindeskikkelse, der sidder lænket ved Babylons Floder. Arbejdet
vakte megen Opsigt paa Foraarsudstillingen, og Bundgaard havde hermed kæmpet
sig til et Navn.

Fra den Tid har Bundgaards Kræfter været viet Raadhuset; og her har han, paa
nær det halve Aar i 1894, da han var i Italien for det Ancherske Legat, troligt
slidt i Leret og Gibsen, i den løse Kalksten og den haarde Granit, altid i
Raa-materialet, der er hans Stof mere end Blyant og Papir. I Stilhed har han virket,
faa’ har vidst, hvem Mesteren var for de mange karakteristiske Hoveder og
fantastiske Uhyrer Raadhuset rundt. Det har da været »Vagten« en kær Opgave at
bringe Bundgaards Navn og den størst mulige Del af hans Arbejder ud til et
kunstinteresseret Publikum.

M-E

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free