Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
det i vinter kan De veta, men je trudde itte det
var sandt lei. Jøss er’e verkli muli da ChristiU
ansen ?»
«Ja det er det.»
«Nei aa nei, ja slik folk steller sig naa om
dagen di. Ja je syns det er saa fært at det er
aldeles gæli. Norbys aassaa er skilt naa, maa
Dere veta. Ja det var rekti hyggelig at se Dere
igjen Christiansen!»
Betzy kom op paa verandaen igjen, satte sig
og skjænket kaffen.
«Ja du verden at dere skal skilles, Rose og dul
Spis da mand — det er hjembakt brød, jeg baker
alt seiv jeg. Aldrig i mit liv er jeg blit saa for*
bauset som da jeg hørte det. Ikke for det, jeg
trodde altid det kom til at gaa slik, men neimen
om jeg hadde tænkt mig muligheten av at dere
vilde gjøre det allikevel!»
Torkild smilte litt tvungent:
«Hvorfor hadde du trodd det — og ikke tænkt
dig muligheten av det allikevel?»
«Aa dere er da saa artig rare begge to og
skal likesom gjøre livet saa indviklet og kunstig
og romantisk. Men dere kan da ikke undvære
hinanden allikevel, det er jeg viss paa, og der
kommer aldrig nogen tredje personer iveien med
dere. Det vil si, det skal man jo aldrig bande
paa, men det er da ikke sandsynlig at nogen anden
orker at være med paa den høie stilen, dere driver
med i længden. Jeg husker nok mine egne erfa*
ringer med dig jeg —» hun lo i vilden sky. «Gud
Torkild det fjæset dit nu var penge værd! Nei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
