Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
be dig om — kan du ikke bli med mig en dag
og hike paa Agda? Det er det da ser du, hun
vilde jo sætte saan pris paa at bli forestillet for
min familie, og jeg har jo ikke andre slegtninge
end dig -.» . . „ ,
Torkild saa bort. Der laa noget i Aksels
stemme og holdning, som gjorde at Torkild ante
en uendelighet av smaa pinlige scener og mottagne
bebreidelser og han blev forlegen, som en mand
kan bli paa en anden mands vegne, seiv om det
er en vildfremmed, som han ser er ræd for en
kvindes tunge —•
«Du kan da skjønne,» sa han fort, «jeg har
tænkt paa det i hele aften at be dig forestille mig
for din forlovede.
—Hvis det var beleilig for dere - gik det ikke
an at jeg traf dere imorgen, saa kunde vi gaa i
operaen for eksempel og spise sammen efterpaa—.»
«Jotak.» Han hørtes saa glad ut, at Torkild
fik endda mere vondt av ham. «Det vilde være
udmerket — forfærdelig hyggelig —.»
«Jamen la det være en avtale da. - Vil du be*
stemme, naar og hvor jeg kan træffe dere —.»
XIV.
Ti dage senere, en blank og lyseblaa søndags*
morgen stod Torkild nede paa bryggen og snakket
op til sin bror og svigerinde, der lutet sig mot
rælingen, høit oppe over dampbaatens graamalte
jernside.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
