Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242:
fredsstiller hendes sociale ambitioner. Ikkesandtr
du forstaar, jeg synes det er hjerteskjærende vondt
at maatte ødelægge hendes lykke —.
Jeg har været forfærdelig glad i hende engang,
ser du — saa glad som man i det hele kan være
mens man er pur ung og har liten forstand paa
livet. Og hun i mig — det var lykken akkurat
som de fremstiller den i backfischbøkerne, dengang
vi giftet os og hadde vort lille dukkehjem paa en
kvist oppe ved Vestre Akers kirke. Jeg var bare
sagførerfuldmægtig dengang — hun var svært
kjæk og flink i de fattige aarene. Jeg kan jo
aldrig glemme hvor søtt hun forsøkte at beundre
mine forsøk i digteriet og hvor pent hun prøvet
at skjule sin bekymring over at jeg kastet bort
tid paa saant ufornuftig —. Og hendes naive
glæde nu i de sidste aarene fordi jeg har gjort
gode forretninger —.
Kan du ikke forstaa, jeg maa fare frem saa
lempelig som jeg paa nogen maate kan —?"
Harriet nikket.
„Til vaaren — vil du gi mig tid til vaaren?"
„Jeg har ingenting forlangt," sa hun heftig, „du
faar være saa snil at huske paa det — jeg har
ikke forlangt du skal gifte dig med mig —."
„Harriet." Han kysset hende igjen.
„Forlangt —. Jeg forlanger det — med hver trevl i
min krop og min sjæl. Og jeg tænkte ikke andet
end du gjorde det samme —."
Varsomt tørket han bort taarerne som kom
springende nedover Harriets kinder ved hans sidste ord.
„Du skjønner da hvad jeg mener, Harriet? Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
