Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havn, som jeg kaldte Retrete (Tilflugt); jeg maatte søge ind til
den med ligesaa megen Fare som Sorg: thi mine Skibe var i
daarlig Tilstand og mine Folk trætte. Der maatte jeg blive i
15 Dage som Følge af Uveiret, og da jeg haabede, at mine
Lidelser skulde ende, maatte jeg begynde fra nyt af. Det var
der, jeg forandrede Beslutning med Hensyn til at gaa tilbage til
Guldleierrie, og jeg lagde Planer til foretage noget, medens jeg
ventede paa god Vind til at seile videre. Jeg havde allerede
faret 4 Leguas, da Stormen begyndte igjen, og den udmattede
mig saaledes, at jeg ikke vidste, hvorledes jeg skulde holde det
ud: mit Saar aabnede sig igjen, og i 9 Dage havde man opgivet
Haabet om mit Liv. Aldrig var Søen saa høi, saa frygtelig og
saa skumbedækket. Vinden ikke alene hindrede vor Fremgang,
men endog at naa ind forbi et Næs; den holdt mig ude i dette
Hav, der var som Blod og syntes at koge som en Kjedel over
en stor Ild. Aldrig saa Himmelen saa frygtelig ud. Dag og Nat
brændte den som i en Ovn og udsendte saadanne Flammelyn, at
jeg hvert Øieblik saa efter, om ikke Master eller Seil var ødelagte.
Disse Lyn faldt med en saadan Voldsomhed, at vi alle troede,
at Skibene skulde blive opbrændte. Den hele Tid strømmede
Himmelens Vande ned; man kan ikke kalde det at regne, thi det
var som en Gjentagelse af Syndfloden. Mine Folk var da saa
forknytte, at de ønskede Døden som en Befrielse fra alle Ulykker.
Skibene havde allerede 2 Gange mistet sine Baade, Ankere og
Taugværk, og laa nu uden Seil.
Da det behagede Vor Herre, vendte jeg tilbage til
Puerto-Gordo, hvor jeg udbedrede Skaden saa godt, jeg kunde. Jeg
begav mig endnu en Gang paa Veien til Veragua, skjønt jeg
neppe var istand til at vove dette. Vind og Strøm var fremdeles
imod mig. Jeg kom næsten saa langt som forrige Gang; men
da Vind og Strøm fremdeles hindrede Fortsættelsen, vendte jeg
atter tilbage til Havnen; jeg vovede nemlig ikke at oppebie Saturns
Opposition [mod Solen] i et saa oprørt Hav og ved saa farefuld
en Kyst, da den pleier at medføre Storm eller Uveir. Dette
hændte Juledag, ved Messetid. Jeg vendte saaledes endnu en
Gang efter mange Anstrengelser tilbage til mit Udgangspunkt;
men ved Nytaarstid forsøgte jeg paany. Skjønt jeg nu havde
godt Reiseveir, var Skibene ikke længer istand til at seile, og mine
Folk var dels døende, dels syge. Epifaniadagen [6te Januar]
kom jeg udmattet til Veragua. Der lod Vor Herre mig finde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
