- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
52

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

modige, og vilde ikke sige hvorfor,« — de vilde ikke røbe, at de
idethelctaget nærede nogen Ængstelse for det mistænkelige
Instrument. Men da Columbus forstod Grunden, bød han Styrmændene
paanv at sammenligne nøie Kompasset med Nordstjernen, »og nu
fandt de, at Kompassene var gode;« han fik beroliget Matroserne
ved en naturvidenskabelig Forklaring: han fremsatte med stor
Sikkerhed, at Nordstjernen havde flyttet Plads paa Himmelen, —
de naive Sømænd havde altfor stor Respekt for hans Kundskaber
og Erfaring til ikke at tro ham. Det varede dog ikke længe,
inden nve Undere skræmte dem. Allerede 16de September havde
de seilet ind i de store flydende Græsmasser (Alger), som nu kaldes
»Sargasso-Havet«; de troede i Begyndelsen, at de nu var nær
Land, da Græsset var grønt og ligesom nylig løsnet fra Roden.
Man tænkte strax paa de Øer, som fandtes paa Søkarterne, f. Ex.
den mystiske 0 Antilia, og det troede vistnok ogsaa Columbus,
thi han noterede udtrykkeligt: »jeg regner, at Fastlandet er længere
borte« (16de Septbr.). Den følgende Dag fandt de endog i Sivet
en levende Krabbe, og Columbus erkjendte, at den var et Tegn
paa Lands Nærhed; »thi den gaar aldrig mer end 25 Mil (Leguas)
fra Land.« Sømændene blev strax glade, og hvert Skib skyndte
sig at komme forbi de andre for at naa først til Land. Pinzon
paa »Pinta« seilede bedst; han raabte over til Columbus (18de),
at han havde seet mange Fugle flyve mod Vest og ventede at se
Land samme Nat, — han saa nemlig mod Nord mørke Skyer;
men intet Land viste sig. Da imidlertid de følgende Dage Vinden
sagtnede, gik Farten langsomt fremad, og Sømændene begyndte
at frygte for at støde paa Grund eller blive siddende fast i Sivet;
men de bleve dog beroligede, da man foretog en Lodning og det
viste sig, at ingen af deres Liner paa 200 Favne naaede til Bunds.
Den 22de September ophørte endelig Græsbankerne, og man kom
igjen ud i det aabne Hav. Snart fik Mandskabet dog atter Grund
til at frygte. Man seilede stadig fremad med gunstig Østenvind,
som aldrig syntes at ville holde op, — man var inde i
»Passaterne«. Hvad om denne Vind blæste hele Aaret igjennem, og
man saaledes aldrig kunde komme hjem igjen? Heldigvis viste
ogsaa denne Frygt sig ugrundet; Columbus dæmpede Ængstelsen
ved at forsikre, at Vinden snart skulde forandre sig, og — Vindene
syntes at adlyde ham; thi snart efter blev der Vindstille, og efter
nogen Tid skiftede Vindretningen. Columbus noterer derfor ved
22de: »Denne Modvind var mig meget nødvendig, da mit Mand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free