Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gæret i os og samlet sig op, kom til
Udbrud, og saa stod vi dér overfor hinanden
som to uforsonlige, hadefulde Fjender.
Og dog stemmede vi i saa meget overens,
havde saa mange fælles Interesser, at vi,
om ikke den forbistrede Religion med sin
Fanatisme havde været, kunde have været
saa uendelig meget for hinanden. Han
endte med at sme mig, at han fra denne
Dag ikke kunde betragte mig som sin
Son, og at han ikke vilde have sit Hus
besmittet med Vantroens Gift.
Han gik, men der var saa dyb en Smerte
i hans Sorg, saa meget knust Livsmod, at
jeg vaklede. Ti det er det store og det
vanskelige Spørgsmaal: Hvor langt har
man Lov til at gaa? Der hører ialfald
stærk Overbevisning til for at have Ret
til at volde Mennesker, der holder af os,
Sorg.«
»Nej du,« — afbrød Holst ham — »dér
holder jeg absolut paa Individets Ret.
De gamle har desuden levet deres Tid —
nu er Turen til os.«
»Ja, ja, det vilde vel desuden blive
umuligt at finde Grænsen. Men jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
