Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 JACK LONDON
3 »Åa, Humphrey, jeg kan ikke finde Vej!«
f Jeg fandt hende famlende henne ved Agterpanelet, og jeg
f halvt bar hende op ad Trappen .Den rene Luft var som Nektar.
; Maud var kun lidt svimmel, og jeg lod hende ligge paa Dækket
for atter selv at gaa nedenunder.
) Aarsagen til Røgen maatte være meget nær ved Ulf Larsen É
D — det holdt jeg fast ved, og jeg gik lige hen til hans Leje. Idet
jeg følte mellem hans Tæpper, faldt der noget varmt paa
Bagsiden af min Hand. Det brændte, og jeg tog hurtigt Haanden
til mig. Saa forstod jeg det hele. Gennem Aabningen i Bunden
af Overkøjen havde han stukket Ild i Madrassen. Han havde
endnu tilstrækkeligt Herredømme over venstre Arm og Haand
til at kunne gøre delte. Det fuglige Straa i Madrassen havde
kun kunnet ulme, da der manglede Træk.
Idet jeg rev Madrassen ud af Køjen, skiltes den helt ad og
slog samtidig ud i klare Flammer. Jeg slukkede de brændende
i Straarester i Køjen og styrtede derefter op paa Dækket for at
| faa frisk Luft.
Et Par Pøse Vand var tilstrækkeligt til at slukke Ilden i den
brændende Madras, der laa paa Gulvet i »Mellemdækket«. Ti
Minutter efter, åa Røgen var trukket op, tillod jeg Maud at
komme derned. Ulf Larsen var bevidstløs, men den friske Luft
i kaldte ham snart til Live igen. Han gjorde os begribeligt, at han
ønskede Blyant og Papir. Han skrev:
å »Forstyr mig ikke! Jeg smiler.«
»Endnu er jeg et Stykke af Fermentet, ser De,« skrev han
lidt efter.
| »Jeg er glad ved, at De er saa lille et Stykke, som De er,«
| sagde jeg.
] »Tak!« skrev han. »Men tænk saa, hvor meget mindre jeg
skal blive, førend jeg dør.«
i »Og dog er jeg her helt og holdent, Hump,« skrev han som
en Slags Slutningssalve. »Jeg kan tænke klarere end nogen
! Sinde før, nu da der ingenting er til at forstyrre mig.
Koncenh treringen er fuldkommen. Jeg er her helt og holdent, ja, og
i mer til.«
Det var som en Hilsen fra Gravens Mørke; for denne Mands
Legeme var blevet hans Gravminde. Og der, i denne mærkelige
ÆÆ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
