Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
ULF LARSEN 159
kunde overlade Forbindingen til mig, med et Par Matroser til
Assistance. For sin Del valgte han at tage Hævn over Hajen.
En svær Hvirvelhage med salt Flæsk paa blev kastet over Bord,
og da jeg havde faaet de overskaarne Aarer presset sammen,
kunde jeg høre Matroserne synge og hive, medens de halede
Uhyret ind. Jeg saa det ikke selv, men mine Hjælpere skiftedes
til at løbe midtskibs og se, hvad der gik for sig. Hajen, seks
Fod lang var den, blev hejset op i Storrigningen. Dens Gab
blev spilet op til det yderste, og en Jærnstang, der var spids i
begge Ender, blev stillet saaledes, at Gabet maatte slan sammen
om den. Da det var gjort, blev Hvirvelhagen hugget ud. Hajen
faldt tilbage i Havet, hjælpeløs og dog i Besiddelse af sin fulde
Kraft, dømt til at dø den langsomme Hungersdød, som den
mindre havde fortjent end den Mand, der udtænkte den
grusomme Straf.
TO OG TYVENDE KAPITEL.
Jeg vidste, hvad det var, i samme Øjeblik som jeg saa hende
komme hen imod mig, I ti Minutter havde jeg set hende tale
ivrigt med Maskinmesteren, og nu tog, jeg hende udenfor
Rorgængerens Hørevidde, efter at jeg først med Tegn havde
paabudt hende Tavshed. Hendes Ansigt var blegt, men med et fast
og bestemt Udtryk; hendes store Øjne, større end sædvanlig,
saa gennemtrængende ind i mine. Jeg følte mig helt ængstelig
til Mode, thi hun var kommen for at undersøge Humphrey Van
Weydens Sjæl, og Humphrey Van Weyden havde intet at være
stolt af, siden han var kommen om Bord paa »Ghost«.
Vi gik hen til Kanten af Ruffet, hvor hun vendte sig om og
saa mig ind i Ansigtet. Jeg saa mig omkring for at være vis
paa, at ingen var i Nærheden.
»Hvad er det?« spurgte jeg blidt, men det bestemte Udtryk
veg ikke fra hendes Ansigt.
»Jeg kan saa godt forstaa, at det, der skete i Morges,
væ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
