Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 47
Jokohama og fik Sandheden at vide. Og der er Smoke, den
sorte lille Djævel — satte Russerne ham ikke tre Aar i Sibiriens
Saliminer, fordi han sltjal paa Kobberøen, der er en russisk
Besiddelse? Lænket var han paa Hænder og Fødder til sin
Kammerat. Og røg de ikke uklar? Ja, og sendte ikke Smoke
den anden Stakkel op til Minens øverste Aabning i Spande?
Et Siykke ad Gangen sendte han ham op, et Ben i Dag, en Arm
i Morgen,, næste Dag Hovedet, og saa fremdeles.«
»Men det kan De da ikke menel« raabie jeg, overvældet af
Rædsel.
»Mene hvad?« sagde han. »Jeg ’ar ingen Ting sagt. Døv
og stum er jeg, og det skulde I ogsaa være for jer Mors Skyld.
Aldrig ’ar jeg aabnet Munden undtagen for at sige smukke Ting
om dem og ham — Gud forbande hans Sjæll Gid han maa
raadne i Skærsilden i tusinde Aar og derpaa synke ned til det
sidsle og dybeste Helvedel«
Johnson, der Mand, der havde gnedet mig hudløs, da jeg var
kommen om Bord, syntes den mindst tvivlsomme af Mændene
for og agter. Der var i del hele taget ikke noget tvivlsomt over
ham. Man blev straks slaaet af hans Aabenhed og Mandighed,
som var parret med en Beskedenhed, der gerne kunde
udlægges som Frygtsomhed. Men frygisom var han ikke. Det kan
snarere siges, at han havde Overbevisningens Mod,
Manddommens Sikkerhed. Det var dette, der ved Begyndelsen af vort
Bekendtskab fik ham til at protestere mod at blive kaldt Yonson.
Louis fremsatte sit Skøn og sin Profeti over ham.
»Det er en prægtig Fyr, den Johnson, som er forude,« sagde
han. »Det er vor bedste Sømand og min Roer. Men det gaar
gali med ham og Ulf Larsen, naar det kommer til at gnistre.
Jeg ved det. Jeg kan se det trække op som til Storm. Jeg ar
talt til ham som til min Broder; men han vil ikke vise falsk
Signal. Han knurrer, naar Tingene ikke passer ham, og der
vil allid være en eller anden Sladderhank, som bringer det agter
Gl UIf Larsen. Ulven er stærk, og det er Ulvens Væsen at hade
Styrke, og Styrke finder han hos Johnson — ingen Kryben,
ingen »Ja, Kaptajn, takker venligst, Kaptajn« for et Skældsord
eller et Slag. Ja, det kommer, det kommer! Og Gud skal vide,
hvor jeg faar en ny Roer! Hvad siger den Nar, naar den Gamle
kalder ham Yonson? Retler han sig ikke op og siger: »Mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
