Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
475
sunget: Hun var firsindstyve Aar og skøn endnu
en Garcia.
Og han talte om Versailles, hvor han havde
elsket at gaa med Monthieu og den yngste Mac
Mahon. Der var saa skønt i Kastanjealléerne,
i Oktober, Kastanjerne, hvis Blade dufter, naar
de falder.
Dér boede Fru de Monthieu, saa længe
Francois han levede.
Joán fortalte om Festen i Hertugindens Hus,
hvor Medicæerne havde levet for en Nat og
Fru Adelsskjold i sit vinrøde Fløjel, bedækket
med Rohan’ernes Ædelstene, blev hilst, med løf
tede Klinger, af al Firenzes Ungdom.
Joán blev ved at tale, hastigt, som vilde
han med sine Ord, som med en gylden Stav
gennem Luften, pludselig tegne alt det Liv, alt
det Liv derude, som var de Størstes og hans . . .
Fru Jespersen havde bøjet sit Hoved.
Gerda sad som før. Kun hendes Skuldre
sank sammen som blev hun mindre, mens Joán
ikke tog Blikket fra hendes Ansigt.
Og han blev ved at tale. Han talte om
Berlin, hvor alle Livets Døre stod aabne og
Vest mødtes med Øst; og Asiens Mænd saá
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
