Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
340
Men Joán svarede ikke. Med Violinen i sin
Haand stod han foran „Skumringen“ og smilte.
Berlineren slog Champagnen op i Glassene.
Det er nu rart, her er en Stol, sagde
Erik og tømte sit Glas.
Ja, sagde Joán, og han saá med det
samme stille Smil rundt paa alting.
Holstein havde siddet og sét paa Joán, der
stod saa slank, med Brystet frem. Saa sagde
han og drak:
Hvor faar Du dine Klæder syet?
Disse er fra London, sagde Joán, der
med Violinen i sin Haand gik rundt som fra
Møbel til Møbel og fra Stol til Stol.
Ja, Møblerne er nydelige, sagde Erik
-Ja
Og som om de havde Magt til halvvejs at
mødes i deres Tanker, sagde han, ligesom i en
anerkendende Tone:
De gaar nu i det Hele godt i deres
Stuer derovre.
Hvem? og Joán vidste godt, hvem han
mente.
Disse Johansens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
