Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
134
Aandsfraværende sagde Joán:
Det er sandt.
Men pludselig sagde han med et Nik:
Ja. Hans Vilje har snittet det.
Henry Collyett havde aabnet Døren til
Spisesalen:
Men han er altfor pyntet, sagde han.
Men, idet hans Tanker atter skiftede, lagde han
til med Tonefaldet over Joáns sidste Ord i
sine Øren:
Hvor De dog beundrer ham.
Der gled et Smil eller maaske kun en Sit
ren hen over Joáns Ansigt:
Ja, sagde han. Og de satte sig.
Joán saá hen over de tomme Borde og han
bøjede sit Hoved for Hr. Bizot, der sad henne
i Krogen ved Siden af sin Kone. Komponisten,
der allerede i ti Minutter havde ventet paa
Maden, sagde med en Stemme, der peb af
Halskatarrh, som i en Menneskealder var sam
mensanket i tre Verdensdele:
Ja, saa er vi der altsaa.
Han kastede det altfor store Hoved arrigt
frem og tilbage over den lille Byldt af Klæder,
der forestillede hans Krop:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
