Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25
Hvorfor, spurgte Joán og tænkte paa
Faderen.
Led os ikke i Fristelse, men fri os fra
det Onde, blev hun ved.
Hvorfor? spurgte Joán igen og var med
ét blundet ind. Joán forstod ikke mere rigtigt,
hvad Ane talte, for han glemte Dansk nu, da
Moder ikke var der. Sommetider vaagnede Joán
igen og han hørte Ane, der sad og græd henne
ved Lampen.
Hvorfor græder du? spurgte han og løf-
tede Hovedet.
Det gav et Sæt i Ane:
Josse skal sove, sagde hun.
Men hvorfor græder du?
Ane fik Taarerne væk med Bagen af sin
Haand.
Je2 græder ikke, lille Josse, sagde hun, jeg
sitter bare og sør’er . . .
Om Dagen sad Joán mest hos Hana eller
hos Josef i Stalden, for han spillede Violin.
Den Sommer kom Læreren. Han var en
Græker og saa lang, at han maatte bøje Hove
det, naar han gik ind ad Døren til Skolestuen.
Da Faderen var hjemme, skrev han en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
