Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANTON TSJEKOV
112
duel er en duel, og man skal ikke gjøre den menings*
løsere end den nu engang er i virkeiigneten. Jeg vil
slaas, og dermed basta.
Der indtraadte almindelig taushet. Løitnant Boiko
tok pistolerne ut av skrinet og rakte von Koren den
ene og Lajevski den anden. Men nu opstod der igjen
til zoologens og sekundanternes fornøielse en viss for*
virring, fordi det viste sig, at ikke nogen av de til*
stedeværende i hele sit liv hadde været tilstede veden
duel og at ingen visste, hvordan de deltagende skulde
iudta stilling, eller hvad sekundanten* hadde at si eller
riøre Boiko sa, man maatte opgaa tyve skridt og
stikke to sabler i jorden til maalmerker, saa skulde mot.
standerne paa kommando gaa mot hveranare til av,
standen mellem dem var ti skridt og derpaa skyte,
Dette syntes baade litt uklart og upraktisK.
- Kan av herrerne huske, hvordan en due
er beskrevet°i en fortælling av Lermontov? spurte vor
Koren leende. Ogsaa hos Turgénjev veksler Basaro.
skud med en eller anden.
- Hvad skal det være til at huske literære forbli
led-? sa Ustimovitsj utaalmodig. Maal op ti skrid
oor la os faa en ende paa historien Og han gjord
tre skridt, som for at vise, hvorledes saken skuld
grioes an. Boiko skridtet op avstanden, og den anda
løitnant trak med sabelen to streker i jorden for at be
tegne barrieren. Derpaa indtok motstanderne under ai
Rundelig taushet sine pladser.
- For nogen muldvarper, tænkte kapellanen, som Sc
eiemt i krattet. ~ .
- Det var hr. von Koren, som kom med uttordnr
gen, sa Sjesjkovski. Tar jeg ikke feil, er det altså
Lajevski, som har det første skud.
— javel, sa Boiko. ~,
Lajevski spændte hanen og hævet den tunge kold
pistol med mundingen i veiret. Han glemte at knapp
op sin overfrakke, som snerret ham under armene, o
han løftet armen besværlig og übehjælpsomt som om æ
met var av jernblik. Han erindret sin vrede igaar o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
