Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIX.
Von Koren traadte frem av skogen. Han strak
begge hænder mot øst og utbrot:
— Nei, hvor det er vakkert. Det er første gang
mit liv jeg ser det. Det er jo grønne straaler!
Det var i virkeligheten et overmaade skjønt skue: <
frembrud over fjeldene i øst av tindrende grønne straale
Det var solopgangen.
— God maarn! vedblev zoologen og nikket til Lajevsk
sekundanter. Jeg haaber, jeg ikke har latt herrerne vent
Bakefter ham kom hans sekundanter, to unge officen
i hvite uniformsfrakker, Boiko og Govorovski og de
grætne doktor Ustimovitsj med en pakke under armei
Lajevski følte sig træt og übehagelig tilmode, ikl<
mindst fordi han som et menneske, der formodentli
snart skal dø, er gjenstand for den almindelige opmerl
somhet. For første gang i sit liv saa han en solopganj
Denne aarle morgenstund, disse grønne straaler, denr
fugtighet og disse mennesker i vaate støvler, alt forekoi
ham unyttig og overflødig i hans liv og nedstemte han
Alt dette hadde ingen sammenhæng med den nat, ha
hadde gjennemlevet eller med de tanker, han hådd
tænkt og hans nye følelse av skyld. Han vilde derfc
allerhelst gaat sin vei uten at avvente duellen.
Von Koren befandt sig aabenbart i en tilstand a
nervøs uro og søkte at skjule dette ved at anstille si
som om ingenting i verden interesserte ham undtage
grønne straaler. Sekundanterne var forlegne og saa pa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
