Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII.
Lajevski hadde mottat to breve, han aapnet det e:
og læste: Reis ikke, min engel.
Hvem kunde ha skrevet dtt? Samoilenko naturlig\
ikke. Heller ikke kapellanen, for han vet ikke, at $
agter mig avsted. Skulde det være von Koren?
Zoologen sat bøiet over bordet og tegnet en pyi
mide. Det forekom Lajevski, at han saa et besynderl
glimt i hans øine. Formodentlig har Samoilenko sladr<
tænkte Lajevski.
Paa den anden seddel stod der med samme fordreie*
haandskrift med snørkler og kruseduller: Jcg vet e
som ikke reiser lørdag.
— Dumheter, tænkte Lajevski. Lørdag, lørdag! He
hadde en eiendommelig snørende fornemmelse i hals*
og trak i snippen og hostet, men istedenfor at hos
begyndte han pludselig at le.
— Haha, hana, lo han. Ha, ha, ha. Hvad skal n
dette være til? tænkte han, men blev ved at le ende
høiere. Han forsøkte at kvæle sin latter og press»
haanden for munden. Men latteren truet med at spræng
hans hals og bryst, og han kunde allikevel ikke ta håande
bort fra munden.
— For et vanvid, for en skjændsel, tænkte han o
kjendte de hete taarer sile nedover sit ansigt. — Sli
har jeg da aldrig prostituert mig før.
Hans latter lød imidlertid høiere og høiere, og tilsk
var det formelig som om han gjødde. Lajevski vild
reise sig, men han hadde ikke herredømme over sin
ben, han sank ned paa stolen igjen og krammet Danir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
