Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa Drejø (i Vald. Jrdb. Østrædraghø, 1480: Dreyø; vistnok af „Drag“
eller „Drej“, en smal Landstrimmel) ligger Drejøby, paa den østl. Del, med
Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Andelsmejeri
(Bækskilde) og Mølle. Mod N. ved „Vigen“ er en lille Baadehavn; paa den vestl.
Del, „Skoven“, 4 Gaarde og nogle Huse. Øen har før været Fæstegods under
Grevsk. Brahesminde (nu kun 1 Fæstehus). — Paa Skaarø eller Skarø, som
den udtales (i Vald. Jrdb. Skaarø; vistnok af „Skær“, Indskæring), Skaarøby
med Bedehus (opført 1899 efter Tegn. af Arkitekt N. Jacobsen), Skole og
Andelsmejeri. Paa Vestkysten en Skibsbro. Øen er for en Del Fæstegods
under Baroniet Lehn. — Paa Hjortø (saaledes i Vald. Jrdb.; paa Stedet
er Udtalen: Jordø) Landsby med Skole. Den er Fæstegods under
Stamhuset Taasinge. — Paa Birkholm (i Vald. Jrdb. Byrkholm) Landsby med
Skole. Den er Fæstegods under Grevskabet Langeland. Birkholm og Hjortø
have fælles Lærer, der skiftevis er 14 Dage paa hver Ø.
Drejø S., en egen Sognekommune, hører under Sunds-Gudme Herreders
Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 56.
Lægd. Kirken tilhører Baroniet Lehn, Bedehuset paa Skaarø ejer sig selv.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus ved
Taarnets Sydside. Den er oprindl. opført 1535 af Øens 13 Gaardmænd som et
„Kapel“ af Kamp; i 1. Halvdel af 17. Aarh. er den bleven udvidet med Koret, der
har Kamgavl, og Taarnet, der har kamtakkede, blindingsprydede Gavle, ligesom Skib
og Kor fik Hvælvinger; Taarnrummet, der har rund Bue ind til Skibet, har fladt Loft,
ligesom Vaabenhuset. Kirken er bl. a. restaureret 1779 og 1875 (de to Aarstal staa
paa Taarnet), ved hvilken sidste Lejlighed den helt blev overpudset med
Cementrapning og indvendig malet blaa med hvide Ribber. Korbuen er flad, Vinduerne
rundbuede. Altertavlen er i Renæssancestil med et Krucifiks og et ret godt Billede (Christus
med Kalk og Brød). Godt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont
med et udhugget Bispehoved, paa muret Fod. I Koret Ligsten over Præsten Niels
Christoffersen Fabricius, † 1662, og Hustru.
Øerne have tidligere til Dels være bedækkede af Skov og ere i Middelalderen
blevne benyttede til Jagt af Kongerne; Vald. Jrdb. angiver, at der paa Drejø var
Hjorte, Daadyr og Heste, paa Skaarø Hjorte og paa Hjortø og Birkholm Heste; paa
Drejø siges, at der var et Hus, vel et Jagthus. Efterhaanden som Krongodset solgtes,
kom de ind under forskellige Herskaber; saaledes blev Drejø, tillige med Avernakø,
1667 skødet til Enken efter Otte Krag til Egeskov; 1766 blev den købt af Preben
Brahe og kom saaledes under Hvedholm; Skaarø kom med Lehnskov ind under Baroniet
Lehn; Hjortø kom først i 2. Halvdel af 18. Aarh. ind under Stamhuset Taasinge,
og Birkholm lagdes under Grevskabet Langeland, da dette oprettedes 1672.
Alle Øerne, særlig dog Birkholm, ere ved Højvande udsatte for Oversvømmelse,
mod hvilken Beboerne søge at beskytte dem ved Diger, der tættes med Tang. Men
i særligt haardt Vejr blive disse Diger ofte bortrevne, og Øerne lide meget, saaledes
ved Stormfloden 14/11 1872 og 10/2 1874. I 1872 var Birkholm helt oversvømmet,
saa at Beboerne maatte redde sig op paa Lofterne; Hjortø var under Vand paa
16 Td. Ld. nær, og af Drejø stod 4/7 under Vand; Digerne, der ere omtr. 7—8 F.
høje, bleve overalt stærkt beskadigede. Havet slikker efterhaanden Dele bort af Øerne.
Paa den vestl. Del af Drejø har der ligget nogle Skanser, der vare opførte
mod Englænderne 1808.
Drejø hørte ind under Ærøskjøbing Menighed indtil 1535, da Øen fik sin egen
Kirke og Præst; men da Kaldet var for ringe til at underholde en Præst, blev ved
Kongebrev af 1555 Skaarø, der tidligere havde hørt under Øster-Skjerninge, Hjortø,
før under ßjerreby paa Taasinge, og Birkholm, før under Humble paa Langeland,
henlagte under Drejø Kirke.
Litt.: P. Tommerup, Topographie over Dreiøe Sogn, Odense 1823. — A. Fabricius,
Drejø Sogns Beskr. og Hist., Kbh. 1882. — Se ogsaa Saml. til Fyens Hist. I S.
130 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
