Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg / 152 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oprindelsen til Det kgl. Akademi for de skønne Kunster kan paa
en Maade føres tilbage til Beg. af 18. Aarh., da en lille Kreds af til Dels
udenlandske Kunstnere 6/8 1701 ansøgte Kongen om hans Protektion til
Dannelsen af „eine regulierte Societet“. Selskabet, „det lovlige Kunstakademi“,
der var indviet til Skt. Lukas, holdt sin Indvielsesfest i Kmhr.,
Overstaldmester Grev Carl Ahlefeldts Gaard paa Kongens Nytorv (nuv. Hotel
d’Angleterre) 21. Okt. s. Aar. Men til dette Selskab har der vistnok ikke
været knyttet nogen Undervisning, og dets Levetid har næppe været stor; den
Tegneskole, som Maleren H. Krock holdt i Postamtsbygningen bag Børsen
(se under Ministerialbygningerne), hvor han havde Værksted siden 1712, er
heller næppe fremgaaet af Selskabet. Men først Chr. VI oprettede i samme
Bygning et Maler- og Tegneakademi c. 1738 under Ledelse af Krock og
le Clerc. Krock døde s. Aar, Akademiet gik over til andres Ledelse (Miani,
Tusscher), og der opstod 1744 en ny Skole i et Hus ved Gammelstrand.
Fr. V gav Skolen nye Privilegier 12/2 1748 og gjorde Eigtved til Akademiets

Charlottenborg.

Forstander (medens det før kun var for Malere og Billedhuggere, kom det
vistnok da ogsaa til at omfatte Arkitekter), og s. Aars Efteraar fik det Lokale
paa Christiansborg „i Etagen over Kronprinsens Stald“ (omtr. hvor nu
Thorvaldsens Museum er), hvor Eigtved havde Embedsbolig. Fra 26. April
1751 kaldes Skolen „Mahler og Tegne-Academie“ med Overhofmarskal A. G.
Moltke som Præses og N. Eigtved som Direktør, og da Lokalerne paa
Christiansborg vare for smaa, skænkede Kongen 1753 en stor Del af
Charlottenborg til Skolen. Slottet, der havde lidt en Del, særlig under
Skuespilselskaberne, blev istandsat; navnlig blev Riddersalen med sit Galleri, efter
at Teatret var fjærnet, omdannet til Forsamlings- og Festsal, hvor tillige
en lille Samling Afstøbninger fik Plads, og omkring 1. Dec. aabnedes Skolen
i Slottet. De nye, af Eigtved udarbejdede Statuter for „Kgl. Skildre-,
Bildhugger og Bygningsacademie“ udstedtes 30/3 1754, paa hvilken Dag
Kongen med Følge besøgte Akademiet, efter at have spist hos Moltke i
dennes lige fuldendte Palæ paa Amalienborg, og hvorved Akademiets
Stiftelsesdag blev fastsat til ai/3, Kongens Fødselsdag. Eigtved døde kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>