Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den næste Sjø kom, men noget Levende var ikke
at opdage.
Tabitha var klatret ned i en trang Kløft, hvor
Sjøen, hvergang den kom, buldrede og bragede
langt ind gjennem Fjeldet og siden styrtede udover
igjen som en Fjeldbæk, sanseløs af Hastværk og
Kjæmpekræfter.
Da hun løb hjemmefra fik hun i Farten trevet
med sig et godt Toug, det havde hun bundet
om en stor Sten oppe i Land, den anden Ende
havde hun om Livet.
Hun stod nede i Kløften da Baaden blev knust
ret under hende.
Sjøen steg, løftede hende tilveirs, buldrede og
kogte et Øieblik og vilde tage hende med ud igjen,
men hun stod fast.
Ingen af dem saa hun.
Oppe fra Land hørte hun Raab af Folk som kom
løbende; foran sig havde hun en Hvirvel af
Vrag-stumper som raslede og klaprede mod hinanden og
mod Fjeldet, den næste Bølge kom allerede glidende
grøn og blank i Solen og tung — da saa hun inde
i det grønne Vandbjerg, idetsamme Bulderet
begyndte en blaa Trøie og et Hoved med lyst Haar.
Saa blev alting mørkt.
Hun blev kastet mod Fjeldet, trykket og klemt,
løftet op og slæbt henover spidse Stene, hun kunde
ikke længer holde Pusten — hun vilde kvæles! —
men med de udstrakte Hænder havde hun faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
