Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjøen havde øget om Natten, og det brød over
Lille Svortingen.
— Hvem er det, som er ude? spurgte Rasman
og skjøv Klafferne tilside paa sin Kikkert.
— Ommund. Han har været ude paa Buøen
med Smale.
— Ja, det var sandt! sagde Rasman, medens han
fulgte Baaden i Kikkerten — det skulde vi ogsaa
have gjort idag. Men det faar heller være, — han
er saa ruskjen med Veiret.
— Han er det ja. Men saa er han naa ikke
værre, end at det godt gik an, hvis saa ti at
det var noget, som det stod om! — sagde den ældste
af Lodserne, Torger hed han, og det fortaltes, at
han gik tilsengs med Sydvesten paa. Ialfald tog
han den aldrig af, naar han var vaagen.
— Tollus! vil du være med? raabte Martin
henrykt, — vi seiler ud med Smalen!
— Ja, Pitlaknø —
— Vi tager Sexæringen — og sætter Sauerne i
Fremskoden.
— Nei — nei — sagde Rasman — hvad skal det
svare for? Det haster jo ikke — lad heller være og
vent til her bliver rimeligere Veir.
— Rimeligt Veir, — sagde Tollus og lo, — du
har nok glemt, hvordan vi bar os i gamle Dage.
Finere Veir kan vi aldrig faa. Kan vi vel, Martin?
— Netop som det skulde være bestilt, sagde
Martin, — et Rev! — til nød to!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
