Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde overveiet længe og nøie, før han
friede til Tabitha, og det var med en vis Følelse af
at opofre sig, at han omsider havde bestemt sig til
at gifte sig med hende, og han følte lige saa megen
Overraskelse over Tabithas Brev som Sorg.
Var der noget han ikke engang havde tænkt sig
Muligheden af, saa var det et Nei, — og nu havde
han faaet et — det forstod han godt nok. Og
endnu en Ting forstod han, at dette vilde Tabitha
aldrig gjort, hvis der ikke havde været en anden
— en som var kommen iveien. Men hvem var
denne anden — det grublede han over, og i
Tanken paa hvorledes han skulde overvinde ham og
tage Hævn baade over ham og hende, døvede
han Skuffelsen og Ydmygelsen over, hvad der var
vederfaret ham.
Det var ikke saa underligt, at Martin havde høie
Tanker om sig selv, for det han hidtil havde seet
af Livet og Kvinderne viste klart og tydeligt, at
Verden laa aaben for ham.
Saasnart han satte Foden iland plumpede han op
i et eller andet galant Eventyr — ofte
uforskyldt, men altid med Glæde og altid parat til at
tage, hvad der bød sig. Han vakte Opsigt overalt;
vakker var han og ikke almindelig. Høi, spinkel
og mørkhaaret med blaa Øine og et Ansigt saa
uskyldigt som et Barns, rødt og hvidt, men med en
Mands Blik.
Jens Z. Kielland: To Brødre. IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
