Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pinlige Situation og begyndte med stor Bravour at
spille en Rheinländer, den kunde ingen staa for, og
man tog med friske Kræfter fat paa denne yndede,
men anstrengende Dans.
Ingvald gjorde sig klar; han halede op i sine
Bukser, rettede paa sit Slips, som var et ildrødt
Silketørklæde i en stor Sløife, satte Huen endnu
mere paa Snur og styrede i al sin Uimodstaalighed
bent paa Tabitha, som stod henne i Jenteflokken.
Dette havde Martin forudset, og da Ingvald
naaede frem, havde han allerede Tabitha om Livet.
— Afveien, Hvalpunge! — sagde Ingvald med
Værdighed og feiede Martin tilside; men i
selvsamme Øieblik fik han en Killevink under det
venstre Øie af Martins Næve. Det kom uventet og med
megen Kraft, og Ingvald tumlede et Skridt tilbage,
snublede og faldt.
Alle Jenterne skreg, og Tabitha saa sig
forskrækket om efter Tollus, som skyndte sig hen til hende.
Der dannede sig en Ring om de to Fiender, og
saasnart Ingvald var kommen paa Benene igjen, for
han ind paa sin Modstander, og der udviklede sig
et herligt Slagsmaal.
Martins Beslutning om at give Ingvald Prygh var
tapper, men ikke vel betænkt. For det første var
Ingvald mer end fire Aar ældre end ham, og dertil
havde han paa sin udenrigske Færd tilegnet sig
en-del Kundskaber i at slaas, som gjorde Martins
hjemmelærte Kunstgreb aldeles værdiløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
