Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at gaa ned, vilde Hysen begynde at bide, saa
de bare behøvede at fire ud og hale ind.
Tabithas Øine gnistrede, saa syg som hun var.
— Jeg vil hjem! — sagde hun tonløst — jeg vil
iland!
— Nei tænk iland 1 hvor kunde hun snakke slig!
Nu begyndte jo netop Fomøielsen!
— Jeg vil iland! gjentog hun med Graaden i
Halsen, men ingen af dem hørte paa hende, for
Tollus halede netop en svær Hyse over Rælingen,
og Martin havde ogsaa en paa — ialfald sagde
han det.
Men Tabitha blev efterhaanden mer og mer
elendig, og da hun havde havt endnu et Par Anfald,
gled hun hjælpeløs og udmattet ned i Bunden af
Baaden, hvor hun krøb sammen og hulkede.
Nu blev de to Banditter en Smule forskrækket;
— dette lignede ikke den ukuelige Tabitha.
I en Fart fik de Snørerne ind og lien op i
Baaden og roede indover med al ønskelig Iver,
medens Tabitha laa i Agterskoten og jamrede sig
og led saaledes som kun rigtig sjøsyge Mennesker
kan lide.
Hun havde forlængst bragt sit sidste Offer, og
hendes lille, spinkle Legeme krympede sig under
Anfaldene, medens hun græd og bad om at faa
komme iland.
Tollus og Martin roede, saa Sveden silede af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
