Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var hændt ved Middagsbordet. For hun syntes
Synd i dem og var desuden bedrøvet over, at hun
paa en Maade havde gjort det værre, end det ellers
vilde have været. Og da Martin paa den mest
udsøgte Maade inviterede hende til at være med dem
ud og fiske Hyse, følte hun sig helt lykkelig.
Hun havde altid havt Lyst til at faa følge med
engang, men hun kunde jo godt forstaa, at to store
Gutter, som fiskede for Alvor og til Husbehov ikke
kunde trækkes med en liden taabelig Pige som
hende.
Hun løb glædesstraalende ind til Ane for at bede
om Lov; det fik hun straks, og de tre løb ned til
Nøstet for at gjøre Baaden klar.
Da Tollus saa, hvor glad hun blev følte han
noget som lignede Samvittighedsnag; men han
forhærdede sit Hjærte, og med den lykkelige Tabitha
placeret helt agter i Baaden roede de udover mod
Havet igjennem nogle trange, krogede Sund, som
ingen andre end Tollus og Martin pleiede at bruge,
fordi der ikke var mer end akkurat saavidt Vand
nok til at slippe frem.
Men deri laa netop Hovedfornøielsen — saa havde
de Farvandet for sig selv alene! — og de var saa
vel kjendt, at de kunde ro der selv i Mørke, for
hver Sten og hver Sandbanke havde de Greie paa,
og langs Stranden havde de reist hemmelige
Sjø-mærker, som bare de forstod, men som de kunde
styre efter uden at behøve at snu sig engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
