Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lov noget, man ikke behøvede at bryde sig om
længer.
Anders og Postmesteren laa paa sin sædvanlige
Plads med den store Førebaad, og desuden laa der
en fin hvidmalet Sexæring og ventede, og i den sad
Rasman Lods og hans to Sønner. De var alle tre
i gule Olieklæder og Sydvest, og med Undtagelse
af, af Rasman var saa stor som de to andre
tilsammen, saa de ud somom de var klippet ud af
gult Papir efter nøiagtig samme Mønster — saa
lige var de hinanden, medens de laa og hvilede
paa Aarerne.
Da Baadene var komne langs Siden og
Postmesteren lempet vel ombord, reiste Rasman sig og
hilste.
— De skulde vel ikke ha’ en Passager med til
mig, Kaptein —?
— Jeg har bare én — kanske det er den! Naa
kan De se efter sjel — for der kommer ’an!
Jomfruen og Tabitha viste sig paa Dækket Haand
i Haand. Tabitha havde været sjøsyg og derefter
havde hun sovet, og nu saa hun høist forpjusket
ud. Hun var bleggrøn med et lidet surt Smil om
Munden, og Øinene saa store og lidende ud, Haaret
hang i smaa Tjavser nedover Kinderne, og den
vaade, kolde Morgenluft fik hende til at skjælve.
— Er dette Tabitha Haugland? — raabte Rasman
venligt.
Hun nikkede men holdt fast paa Jomfruens Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
