Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
lykkelige To kjørte til deres Hjem, Elisabeths Fodested.
Veienskuiide have været hundrede Mile, de havde ikke følt det,
ikke tænkt derpaa. Det lille Skriin stod paa Elisabeths
Skjød, — hvad gjemte det?
Vi ville ile til Tidspunktet, det kunde aabned, Bedstemode-
rens Dodsdagz men den er ikke endnu. Fuldmaanen, som lyser
Brudeparret hjem, skinner ind i Kamret til den gamle under-
lige Kone, der foran sin Seng boier Knæ og beder sin Bøn
til Vor Herre.
x.
Lidt om dem Alle. Bedstemoderens Brudegave.
Fra det stille, lykkelige Hjerte ville vi igjen flyve ud, flyve
vidt omkring, for trætte at komme tilbage, og da endnu bedre
nyde Hvilen, omfatte med Tanken det hele Billede, der nedlagdes
i disse Blade; vi ville see til alle gamle Bekjendte, see, hvor-
ledes de have det. Der ere gaaede fire Aar siden Hermans
og Elisabeths Bryllup.
Enkefruen er kommen i Tugthuset, der sidder hun godt
og vænnes til »Politie-Luft.«
Adelgunde——ja det gaaer forunderligt til i denne Ver-
den! men det er nu ikke anderledes — hun er gift med Hol-
ger, det har hun forstaaet at bringe istand! han er Postmesier
i en Provindsby og hun er Postmesterske; og det var den Knap
Skyld i, den ulykkelige Knap, som gik as, ellers havde Holger
maaskee siddet med Clara ved sin Side. Clara, som nu
lever i Konsten og den store Verden, har sin Loge i Kjobenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
